To kreative sjæle - en fælles shop

Om os

Vi er Mette og Nicole — to veninder med hænderne dybt i leret. Det startede som hygge og er blevet til små, håndlavede ting, vi gerne vil dele med andre.

Os to

Hej - her er vi

Vi er Nicole og Mette, og vi har kendt hinanden siden fjerde klasse. Lige siden har vi nærmest været uadskillelige.

Vi elsker hinandens selskab. Der opstår en særlig hygge, når vi sidder sammen ved drejeskiven eller bordet og laver vores keramik. Vi støtter og sparrer med hinanden, hjælper hinanden og gør hele tiden hinanden bedre, mens vi griner og hygger os.

Alle stykker er derfor skabt med grin og gode stunder som omdrejningspunkt. Det håber vi, at man kan mærke i værkerne: personlighed, glæde og kærlighed.

Mette

Skævheder med charme

Keramik, hækling & finurligheder

Jeg er stadig relativt ny i ler-verdenen — men jeg elsker hvert lille skævt resultat. Jeg begyndte at fordybe mig i både ler og hækling under en lang stresssygemelding, og siden har jeg ikke set mig tilbage. Mine værker er meget forskellige, men du kan være sikker på at finde en dino eller to. Og så elsker jeg at erstatte ting i hjemmet med keramik i matte pastelfarver.

Nicole

Detaljer som skaber liv

Kunst, keramik og tryk

Jeg arbejder med tegning, maleri og keramik — lidt af det hele, for glædens skyld og fordi det giver mig ro. I keramikken kan jeg godt lide at udfordre mig selv og kombinere kunst med ting, der kan bruges i hjemmet som f.eks. lysestager og skulpturelle dyr til at hænge på væggene.

Har du en idé til et stykke, så er du velkommen til at lave en forespørgsel på vores kontaktformular under Ønsk et stykke. Er din idé lidt mere kompliceret eller omfattende, er du velkommen til at skrive til os på haandformet@outlook.dk. Så svarer vi så hurtigt vi kan!

Sådan sender vi

Vi pakker hvert stykke ind med omhu, så det kommer helt og godt frem. Du kan vælge at få sendt en pakke eller at hente lokalt.